Indkøbskurv 0

Hatzidakis Winery

Haridimos Hatzidakis er Vigneron og manden bag Hatzidakis Winery. Han kreerer store komplekse vine på gold, vulkansk lava-aske i direkte solskin på de lokale druer, på upodede 40-150 år gamle stokke og som den eneste på øen med økologiske og biodynamiske metoder på vinmarkerne og umanipuleret i vinkælderen.

Haridimos fokus er Assyrtiko-druen, Grækenland's guld, som når fremstillet til vin med hans hånd har ligheder med store vine, som vi kender bl.a. fra Jura, Loire og Chablis. Med hvidvinene Santorini, Nyxteri, Cuvee no. 15, Assyrtiko de Mylos hiver vingården den ene flotte anmeldelse hjem efter den anden. Vinene, filosofien og den mystiske vingård i en aske-hule under pre-phylloxera vinmarker er blevet næsten kult. Vinene kan nydes på et udvalg af verdens toprestauranter, heriblandt også de skandinaviske: Geranium (København) og Esperanto Group (Stockholm).

I August 2017 døde Haridimos Hatzidakis pludseligt og alt alt for ung. Haridimos Hatzidakis vil blive frygtelig savnet. Ære være hans varme person, hans fantastiske og inspirende minde og det vigtige pionerende arbejde han udførte på Santorini; de flotte autentiske vine på de nærlokale druer fra et vanskeligt vulkanske terroir - et arbejde som inspirerede mange vinproducenter både i Grækenland og i udlandet og som for alvor fik græsk vin frem i det moderne internationale rampelys.

Efter en lang pause, fik vi, i Athen, i marts 2018, kontakt til det nye team bag Hatzidakis Winery, bl.a. drevet af Stella Hatzidakis og Konstantina Chryssou. Og, her i Juli måned har vi endelig fået lidt stock hjem af de længe savnet fantastiske vine fra den dedikerende grønne vingård med nogle af de ældste vinstokke på den vulkanske ø.

Til september får vi igen Aidani, og de store Assyrtiko cuveer Mylos og Louros hjem. Indtil da må "nøjes" med de flotte komplekse Santorini, Cuvee no. 15 og Nyxteri.

Vingårdens nye Skitali, kun i årgang 2016, også på 100% Assyrtiko, er meget begræset tilgængelig. Skriv gerne til os, om du er interesseret i vinen, som symbolsk illustrere videregivelse af teten i.e. overgangen fra Haridimos Hatzidakis til det nye team på vingården. Vi har ikke sat Skitali til salg på webshoppen.