Indkøbskurv 0

Om druen Agiorgitiko

Nemea på Peloponnes-halvøen er den største PDO appellation i Grækenland og også hjemmet for Agiorgitiko druen. Agiorgitiko druen vokser i et klima som er relativt koldt og med fugtige vintre med lave temperaturer, der sjældent falder under frysepunktet. Somrene er varme, uden alt for høje temperaturer. Typisk bliver druerne høstet i September. Vin fremstillet på Agiorgitiko druen kan oftest karakteriseres af en dyb rød farve og aromatiske deskriptorer for rød-frugt (modne jordbær, solbær) og flødekaramel når vinene er unge og har haft tid på fad. Ældre vine kendetegnes mere af tørret frugt (figen, rosiner og blommer). Garvesyren i Agiorgitiko vine er bemærkelsesværdig bløde og udvikler sig meget langsomt.

Agiorgitiko bliver også dyrket i andre områder end blot Nemea på Peloponnes. Afhængig af vinens terroir og geografiske region kan Agiorgitiko vise mange udtryksformer. Man siger druen er lidt af en kameleon, da den udtrykker unikke karaktertræk alt afhængig af hvor den bliver dyrket.