Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Winemarket 3.0

7. november 2015 @ 12:00 - 18:00

- DKK195
Winemarket 2.0

Kom og smag lækre vintervine fra nogle af landets bedste vinhandlere. Winemarket 3.0 rammer Aarhus lørdag den 7. november 2015. Denne gang slår vi dørene op i Ridehuset på Rådhuspladsen, hvor du kan opleve byens største og mest mangfoldige vinsmagning.

Følgende 22 vinhandlere deltager: Propperiet, Gastro & Vino, Nordjysk Vinimport, KK Wine, The Wine Company, Vinspecialisten Aarhus C, Vinkyperen Vinimport, Kjær & Sommerfeldt, Domaine Brandis, Vinoble.dk, Philipson Wine, Erik Sørensen Vin, Atomwine, 1010 Vin, Oinofilia, Pran Vinimport, Grapeland, VinDanmark, Husted Vine, Jysk Vin, Extra Brut Vinimport, og Chas E. Vinhandel.

To gange før har Winelab.dk med Winemarket sat standarden og dagsordenen som stedet, hvor vinelskere kan møde nogle af landets bedste vinhandlere. Stemningen er hyggelig og uhøjtidelig, der er god plads, og i flaskerne ligger der masser af nye vinoplevelser og venter på dig.

Masser af vintervin og portvin
Winemarket 3.0 vil samle godt 20 vinhandlere fra hele landet. Store, men også små, specialiserede vinhandlere vil komme med et mangfoldigt udvalg af vine fra hele verden. Vi har opfordret alle vinhandlere til at sætte fokus på de lidt tungere vine, der passer til både julen og vinteren. Mange af vinhandlerne vil give portvin ekstra fokus på Winemarket 3.0. Alle vinhandlere har mindst otte vine med, som du frit kan smage, når entréen er betalt.

SJÆLDNE VINE
Flere vinhandlere har gravet specielle og sjældne flasker frem, som du kan købe et glas af hos dem. Det er vine, der i butikkerne koster mindst 400 kroner.

Oven i de mange lækre smagsprøver har vinhandlerne lovet at tage gode vintilbud med, som du kan købe på dagen eller efterfølgende online.

Alt dette får du for kun 195,- (+ gebyr) inklusiv et smageglas fra Riedel (Degustazione).

Billetter sælges til to runder med adgang fra enten kl. 12.00-14.30 eller fra 15.30-18.00.

Eventuelt overskydende billetter sælges i døren til 250,-. Kontant eller MobilePay.

Detaljer

Dato:
7. november 2015
Tidspunkt:
12:00 - 18:00
Pris:
DKK195
Hjemmeside:
https://billetto.dk/da/events/winemarket-30

Arrangør

Winelab.dk
Hjemmeside:
www.winelab.dk